En aktiv og værdig alderdom

Jeg ønsker at holde fast i den medmenneskelighed og den næstekærlighed, der naturligt eksisterer mellem mennesker. Derfor støtter vi også, at vi som borgere selv beholder det ansvar, der ligger i at passe på sig selv og andre. Det skal være lettere at holde sig aktiv, for de der kan. De der har et behov for det, skal hjælpes.

Jeg arbejder for, at flere kan klare sig selv. Og hvor flere sætter en ære i at klare sig selv. De overførselsindkomster, vi skal have i Danmark, skal sikre fundamental velfærd og tryghed – ikke lighed. Vores mål er ikke, at alle får overførselsindkomster, vores mål er, at vi kun hjælper, hvor der er et reelt behov.

Jeg vil derfor arbejde for:

  • Flere borgere og familier klarer sig uden hjælp fra det offentlige
  • Vi i fællesskab giver bedre hjælp til dem, der ikke kan klare sig selv
  • Borgere lettere kan gennemskue og forstå samfundets regler og love

Har man behov for hjælp, skal man have det, Basta.

Jeg mener, at et samfund skal måles på, hvordan det behandler de svageste. Derfor arbejder jeg for et næstekærligt samfund, hvor reelt udsatte borgere får målrettet hjælp til deres problemer.

Ingen skal tvinges i ensomhed. Vi skal understøtte de frivillige initiativer som f.eks. Søndagskaffe.